Modulafslutning - Design med smykke - fremstil dig eget vikingesmykke

Introduktion
     Vikingetiden er den sidste del af Danmarks oldtid, og den strækker sig fra 750 til 1050. Langt de fleste vikinger boede i landsbyer, dyrkede jorden og holdt husdyr. Vikingernes smykker har altid tiltrukket sig opmærksomhed pga. de smukke former, det flotte håndværk og den store variation. De kendes mest fra grave og skattefund, men også fra bebyggelser. Smykkerne kan stort set deles i to hovedgrupper – de der havde en funktion i dragten og de der var rene smykker. (H, Kahl, G. Wallengrev, m.fl 1995:8)


Valg af emne
     Vi har i vores undervisningsforløb valgt at eleverne selv skal lave deres eget lille vikingesmykke. Dette har vi valgt på baggrund af at de i historiefaget arbejder med vikingetiden. Derfor er projektet et tværfagligt forløb med historie faget, hvor de her får tilegnet sig viden om vikingetiden. De skal i håndværk og design lære teknikken ”vikingebinding teknikken” for at kunne fremstille deres eget smykke.Forløbet er tilrettelagt en 6. klasse, der allerede på forhånd har viden om hårde og bløde materialer, da dette skal inddrages i forløbet.Gennem forløbet skal vi ud og besøge Nationalmuseet, hvor eleverne skal se på vikingeudstillingen. Herunder bl.a. smykkerne fra vikingetiden, så de får et indblik i hvordan smykkerne så ud dengang. Samt få inspiration til, hvordan deres eget smykke skal være.

     Formål
     Formålet med forløbet er, at eleven stifter bekendskab med teknikken til at kunne lave sit eget smykke, samt at eleven gennem afprøvelser med forskellige materialer øger sit kendskab til materialers egenskaber og anvendelsesmuligheder. 

     Kompetenceområde/mål:

-          Håndværk – forarbejdning

-          Eleven kan anvende værktøjer, redskaber og maskiner forsvarligt til forarbejdning af materialer

-          Teknikker

-          Eleven kan beherske grundlæggende teknikker til bearbejdning af bløde og hårde materialer

-          Eleven har viden om grundlæggende teknikker til forarbejdning af bløde og hårde

-          Eleven kan beherske grundlæggende teknikker til bearbejdning af bløde og hårde materialer

-          Arbejdsformer

-          Eleven kan læse og arbejde håndværksmæssigt efter instruktioner

        Håndværk – materialer

-          Eleven kan forarbejde materialer i forhold til produktets form, funktion og udtryk.

-          Materialeforarbejdning

-          Eleven kan forarbejde bløde og hårde materialer efter instruktion

-          Eleven har viden om enkel materialeforarbejdning

-          Håndværk – design

-          Eleven kan arbejde med enkle designprocesser knyttet til egen produktfremstilling

-          Produktrealisering

-          Eleven kan fremstille egne enkle produkter efter oplæg

     Planlægning, arbejdsform, materiale valg

Forløbet med design dit eget smykke, er som sagt et tværfagligt forløb med historiefaget. De skal gennem historiefaget, tilegne sig en del viden om vikingerne, såsom hvordan deres smykker så ud, da de i håndværk og design, selv skal fremstille smykker fra vikingetiden.Vi har valgt at forløbet skal strække sig over 6 lektioner.Til at starte med er der nogle enkelte introduktioner til teknikken og materialerne.Læreren har på forhånd lavet starten af smykket, da dette kan være en stor udfordring for eleverne i 6. klasse.Eleverne arbejder primært alene om deres smykke og støbning. Læreren skal på forhånd fastlægge en maksimal str. på støbningen. Undervejs er der hjælp fra læreren. Materiale: Kobbertråd, dorn, træklods, tin og læder snøre.                                                                               

 
Undervisningsplan 

       

Lektion	Indhold	Lærer	Elev	Tegn på læring
Lektion 1  Læringsmål: Eleverne tilegner sig viden om vikingetiden. Eleverne får et indblik i hvordan smykkerne fra vikingetiden så ud.	Læreren laver en kort opsamling fra historiefaget, hvor eleverne har tilegnet sig viden om vikingetiden. For at visualisere vikingetiden, tager vi ud på nationalmuseet, og ser udstillingen om smykker. Her har vi en guide der holder et oplæg og kommer ind på forskellige smykkearter inden for vikingetiden.	Oplæg fra læreren – kort opsamling. Tur til Nationalmuseet.	Lytter og får opfrisket deres viden fra vikingetiden. Tur til Nationalmuseet.	Eleverne kender til vikingetiden. Eleverne kan se forskel på forskellige smykkearter fra vikingetiden.
Lektion 2  Læringsmål: Eleverne tilegner sig viden om vikingetiden. Eleverne får et indblik i hvordan smykkerne fra vikingetiden så ud.	Læreren laver en kort opsamling fra historiefaget, hvor eleverne har tilegnet sig viden om vikingetiden. For at visualisere vikingetiden, tager vi ud på nationalmuseet, og ser udstillingen om smykker. Her har vi en guide der holder et oplæg og kommer ind på forskellige smykkearter inden for vikingetiden.	Oplæg fra læreren. Tur til Nationalmuseet.	Lytter og får opfrisket deres viden fra vikingetiden. Tur til Nationalmuseet	Eleverne kender til vikingetiden. Eleverne kan se forskel på forskellige smykkearter fra vikingetiden.
Lektion 3  Læringsmål: Eleven kan skelne mellem bløde og hårde materialers anvendelsesmuligheder. Eleven kan forarbejde bløde og hårde materialer efter instruktion. Eleven kan navngive og anvende grundlæggende teknikker til forarbejdning af bløde og hårde materialer.	Efter introduktionen fra Nationalmuseet, bliver eleverne præsenteret for hvordan kobber bliver lavet om til kobbertråd. Her vil der blive vist, hvordan man fremførte tråd i vikingetiden og hvordan det gøres i dag. Efter dette bliver de præsenteret for vikingebinding teknikken, da det er den teknik de skal bruge, når de skal lave deres eget smykke. (Her viser læreren en kort video om teknikken) Eleverne får udleveret en trin for trin beskrivelse, så de altid kan vende tilbage og bruge den til inspiration.	Oplæg om hvordan kobber bliver til kobbertråd. Læreren viser fremførelsen af tråd i vikingetiden og i dag. Læreren introducere eleverne til vikingebinding teknikken. Læreren udlevere en trin for trin beskrivelse af teknikken og gennemgår beskrivelsen.	Eleverne lytter til oplægget om tråd. Eleverne lytter til introduktionen om vikingebinding teknikken. Eleverne gennemgår trin for trin beskrivelse i samarbejde med læreren. Og stiller spørgsmål, hvis der er noget de ikke forstår.	Eleverne ved hvordan kobber bliver til kobbertråd. Eleverne kan forstå og udføre vikingebinding teknikken. Eleverne kan benytte sig af trin for trin beskrivelsen.
Lektion 4  Læringsmål: Eleven kan beherske grundlæggende teknikker til bearbejdning af bløde og hårde materialer. Eleven har viden om grundlæggende teknikker til forarbejdning af bløde og hårde materialer ud fra hensigten med produktet. Eleverne kan læse og arbejde håndværksmæssigt efter instruktioner.	Eleverne bliver sat i gang med at lave smykket. Læreren har på forhånd lavet starten, da dette kan være en udfordring for eleverne	Læreren laver starten for eleverne. Læreren sætter eleverne i gang med at flette deres smykke.	Eleverne går i gang med at flette deres smykke.	Eleverne kan forstå og udføre vikingebinding teknikken. Eleverne kan flette deres eget smykke.
Lektion 5  Læringsmål: Eleven kan anvende værktøjer, redskaber og maskiner forsvarligt til forarbejdning af materialer. Eleven kan skitsere eller formulere enkle ideer inden for givne rammer.	Eleverne fortsætter med deres smykke. De begynder at skitsere deres motiv og tegner det derefter på en plade og saver det ud og begynder at støbe.	Læreren hjælper eleverne undervejs. Læreren laver en kort præsentation af støbning.	Eleverne fortsætter med deres smykke. Eleverne tegner skitse af deres motiv. Eleverne saver motivet ud og begynder at støbe.	Eleverne kan nu vikingebinding teknikken. Eleverne kan tegne skitse til deres støbning. Eleverne kan benytte sig af værktøj, når deres motiv skal laves.
Lektion 6  Læringsmål: Eleven kan fremstille egne enkle produkter efter oplæg.	Støbningen og smykket sættes sammen. Opsamling og fremvisning af produktet.	Læreren viser hvordan deres motiv sættes på selve smykket. Læreren hjælper eleverne med at sætte smykket og støbningen sammen.	Eleverne gøre deres produkt færdig. Eleverne sætter smykket og støbningen sammen med hjælp fra læreren.	Eleverne kan sammensætte smykket og støbningen.

   

j      Evaluering

Vi har i vores forløb både benyttet os af formativ og summativ evaluering.  Formativ evaluering lavede vi løbende, da vi hele tiden fungerede som vejleder for eleverne underforløbet.

Vores summativ evaluering lavede vi på deres færdig lavet produkt, som var at fremstille deres eget vikingesmykke. Det er på denne her måde vi har valgt at evaluere og vurdere, om eleverne havde opnået de respektive mål vi havde stillet. 

 Forslag til undervisningsdifferentiering 

Undervisningsdifferentiering er et princip, som ligger til grund for undervisningen. Et princip som tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger, potentialer, behov og interesser, for at man kan udnytte disse forskelligheder til at opnå individuelle og fælles mål. Elever befinder sig på forskellige niveauer i en klasse, og kan ikke lære ud fra samme forudsætninger. Det er dermed op til underviseren at differentiere og tilpasse undervisningen, så hver enkelt elev bliver udfordret, og udvikler sig ud fra det faglige niveau, de har. I dette forløb kunne man differentiere undervisningen således, at de elever der hurtig fanger teknikken i hvordan man laver viking smykke, kan fortsætte med at lave det, og måske lave en halskæde, hvor de elever der har svært ved teknikken kan læren lave begyndelsen for dem, og eleverne kan så lave en lille del af knytte metoden også derefter kan man bruge leder til resten.

Opgavebeskrivelse

Vikingernes smykker har altid tiltrukket sig opmærksomhed pga. de smukke former, det flotte håndværk og den store variation. De kendes mest fra grave og skattefund, men også fra bebyggelser. Smykkerne kan stort set deles i to hovedgrupper – de der havde en funktion i dragten og de der var rene smykker.

-          Du skal derfor selv fremstille jeres eget vikingesmykke.

-          Du skal lære vikingebinding teknikken.

-          Du skal lave en skitse af hvordan dit motiv skal være. (Baseret på nordiskmytologi)

-          Du skal kunne sætte dig motiv på dit smykke, så du får et færdigt produkt.      


Færdig lavet produkt 

l       Undervisningsmateriale

Instruktions video http://youtu.be/fIRnv4CV9mU  

Trin for trin beskrivelse af vikingebinding teknikken og støbning. (Se bilag 1 og bilag 2)

Bilag 1 - Vikingesmykke – vikingebinding teknikken

- Sno kobbertråd 3 gange rundt om dine tre fingre

- Nu har du tre løkker som ligner en blomst.

- Tag et nyt stykke kobbertråd (vælg en anden farve)
.

- Tag kobbertråden igennem to af løkkerne.

- Bind dem sammen ved at lade enderne af tråden ramme hinanden og snor dem sammen.

- Derefter sætter du den ind på et dorn med løkkerne ind mod dornet

- Tråden du skal flette med, skal køres igennem to af løkkerne tre omgange

- Tråden skal ALTID vende ind mod dig selv

- Fasen gentages tre gange, så man får dannet tre rækker.

- Derefter putter du tråden ind i række nummer to og sådan fortsætter du indtil du har fået den længde på 
smykket som du ønsker.

- Du tager noget lædertråd alt efter hvor langt du vil have længden skal være.

- Lædertråden skal igennem det lille kobbertråds rør du lige har lavet.

- Smykket skal nu igennem en træklods med huller i, alt efter ønsket størrelse og bredde.

- Smykket hives igennem med en tang tre til fire gange (den bliver 10% længere når man trækker den og bliver blød som var det lavet af en hel masse ringe).

- De overflødige kobbertråde klippes af med en tang.

- Her har du så en halskæde/armbånd.

Bilag – 2 Trin for trin: Thors hammer

- Hak tin i små stykker ved hjælp af et værktøj.

-Derefter putter man tin stykkerne i en dåse.

 -Når det er gjort, skal det i ovnen eller smeltes ved brug af en gasbrænder som findes i fysik

-Du tager tre kvadrat plader ca.10 cm og tegner det ønskede motiv på et af krydsfiner pladerne.

 -Derefter gør du brug af dekupørsaven og saver dit motiv ud.

-Den plade hvor du tegner dit motiv SKAL være i midten af de to andre plader.

-Så tager du det smeltede tin/støbning og hælder det forsigtigt ind i dit skabelon.

-Vent et par minutter, så det stivner og ikke er varmt længere.

-Når du har dit motiv laver du et lille hul med boremaskinen og putter en ring på, så den kan sættes fast på dit armbånd eller halskæde.

      Bilag 3 - Kobbertråd

k

Kobber er et af de få metaller der optræder som rent metal i naturen, frem for i kemisk forbindelse med andre stoffer: Af den grund har nogle af de tidligste civilsationer haft adgang til dette metal, og mennesker har brugt kobber i mindst 10.000 år.
Kobber var en vigtig ressource for både oldtiden Grækenland og for romerriget.
Kobber er et forholdsvis blødt, rødt metal. Det har stor ledningsevne for elektricitet og varme. Densiteten er relativt høj, og kobber regnes derfor blandt tungmetallerne.Rent kobber anvendes pga. metallets gode ledningsevne, formbarhed, korrosionsbestandighed og specielle farve. Næst efter sølv er kobber det metal, der har den bedste ledningsevne for elektrisk strøm og varme, hvilket udnyttes i alskens elektrisk og elektronisk udstyr og i varmevekslere.Metallets farve spiller en rolle ved dekorative anvendelser og i mønter. Kobberlegeringer dækker spektret fra det røde kobber over bronze, gyldne og gule farver til hvid. Dertil kommer anløbningsfarverne, hvor både rent kobber og messing- og bronzelegeringer i luften efterhånden antager en holdbar, lysegrøn farve (ir), som både udnyttes arkitektonisk i tag- og facadebeklædning på bygninger og kunstnerisk i statuer og monumenter. Endelig danner gods af kobber og kobberlegeringer ofte grundlaget for forsølvning eller forgyldning. Kobber forarbejdes til halvfabrikata især ved valsning og trådtrækning. Udgangspunktet er katodekobber, der støbes i lange blokke, wirebars, som varmvalses til en tyk tråd (valsetråd) og derefter gennem mange trin trækkes til kobbertråde i de endelige dimensioner, der bl.a. indgår i elektriske kabler og ledninger. Kontinuert støbning (strengstøbning) anvendes også ved fremstilling af ledningskobber, der skal trækkes til meget fin tråd. Den støbte streng tjener da som wirebar. Til plader og folie støbes metallet i flade blokke, som først varm- og siden koldvalses til ønsket tykkelse. [1]
      [1] http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Grundstoffer/kobber.                                  

      Litteratur

-       En vikingemarkedsplads – H. Kahl, G. Wallengren, m.fl. 1995, Skoletjenesten

- http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Grundstoffer/kobber

Vild vinter del 2.

I dette første modul projekt har vi skulle kombinere to forskellige 

materialer, jeg har kombineret hækling & horn . 

Blomsten er en kombination af luftmasker og halvstangmasker

Vild Vinter 

Vi har i dette forårs forløb arbejdet med hækling.
Mine tanker om projektet har gået i mange forskellige retninger, men til sidst kom jeg frem til at 
jeg ville lave en poncho,

Opskrift på min Poncho

- 2 ½ ruller sort garn

- Hæklepind nr. 5

- Ponchoen er lavet til et barn på 8 år, bredte og længde er op målt på pigen.

- Selve ponchoen er lavet af luftmasker i bunden (40).

- Stangmasker

- Der er hæklet med en løs hæklefasthed.
  

1. Slå x antal luftmasker sammen op. (Mål fra skulderen og ned for at bestemme bredden)

2. Den nye række påbegyndes med en vendemaske derefter hækles der med stangmasker, når rækken afsluttes vendes der med en vendemaske.

3. Længden tilpasses ved at måle fra brystkassen, omkring ryggen og til brystkassen. Når sidde A kan nå siddestykke B er den lang nok.

4. Fold side A mod side stykkerne b og hæft det sammen.

                                         Filtning af uld

Uld er et interessant materiale at arbejde med, og der er utallige muligheder for hvad der kan laves med det. Tilgangen er forholdsvis simpel, hvilket også gør det til en interessant teknik at introducere i folkeskolen.

For at få kartet uld til at filte sammen skal det i kontakt med lunken vand og sæbe, da der sidder små modhager på uldfibrene, der ved bearbejdning og kontakt med vandet og sæben filter sig sammen.

Fremgangsmåden er

1. Den kartede uld gøres våd i lunkent vand i en balje med sæbe.

2. Ulden gnubbes med fingrene så fibrene lidt efter lidt filter sig sammen.

3. Når det så småt begynder at hænge sammen, kan filten 

rulles i fx noget bobleplast eller andet der kan give friktion til ulden så den filter endnu mere.

4. Til sidst kan man kaste det nogle gange ned i bordet for at opnå en endnu større friktion. Filtet kan nu skyldes og bankes i bordet igen, hvorefter det lægges til tørre på et håndklæde.

På dette billede har jeg taget farvet stykker af kartet uld og filtet ind i det lyse uld. Denne fremgangsmåde giver et lidt "udvasket" motiv uden klare og præcise overgange.

Man kan på samme måde også lave en bold.

Hækling

Hækling er en gammel teknik som indebærer en hæklenål og garn. Man kan hækle med en masse forskellige masker, som hver især giver et anderledes resultat i det færdige produkt.

Vi er blevet introduceret til luftmasker, fastmasker og stangmasker. For at øve de forskellige masketyper hæklede jeg først dette stykke, hvor der tydeligt ses forskelligheden i fastmasker og stangmasker.

Refleksioner :

 Når man hækler skal man være tålmodig og kunne koncentrere sig . Hvis man skal hækle er det en god ide at det er elever i et højere klassetrin man inddrager, da der derfor er tale om elever, der er mere tålmodige og kan sidde stille og bevare koncentrationen. Et alternativ kunne være at fingrehækle, på den måde finder de ud af metoden til selve processen.

Modulopgave 1 - Kuk ur

Ide fasen var svær, da jeg ikke rigtig kunne komme med nogle ideer, så jeg lavede en skitse over hvordan mit ur skulle se ud og gik derefter igang.

Her er min skitse til mit moderne kuk ur. Jeg havde gjort mig nogle overvejelser om at mine tal skulle enten være arabiske eller urdu(pakistansk). 

Jeg besluttede mig for at det skulle være arabiske tal og printede dem derfor ud fra word. 

Her der har jeg tegnet de arabiske tal op på et krydsfiner. 

Derefter gik brugte jeg dekupørsaven til at forme mine tal. 

For at lave hul i 9 tallet, bruger jeg boremaskinen. 

Jeg brugte to krydsfiner plader for at lave en slags ramme. 

Jeg valgte at der skulle være sider på mit ur, og gik derfor igang med at save 4 sider til mit ur. 

Jeg har limet siderne på og brugt hammer og søm til at holde det. 

Jeg ville gerne have at mit ur skulle stå op som slags ramme, og valgte derfor at sætte et krydsfiner som støtte. Og udfordringen her var om limen ville holde. 

Før

Efter - Færdig resultat ;-)

Udfordringen ved mit ur, var at jeg var i tvivl om tallene var for store og om den støtte jeg havde sat bag ville kolapse sammen.